Hvad jeg har skrevet de sidste tre år

Jeg er blevet væk. Væk fra denne blog, væk fra skriften.

Jeg skriver hver dag i mt job, men sidste gang jeg sådan rigtigt satte mig ned og skrev noget for mig selv var i 2022.

I 2023 brugte vi nærmest hele året på at søge ny bolig. Det føles lidt som et fuldtidsarbejde. Der skrev jeg lange mails med banken, med ejendomsmægleren, brugte timevis i telefonen, på at samle dokumenter ind, der kunne bevise min kreditværdighed som selvstændig.

I 2024 købte vi en lejlighed.

Siden da har jeg ikke lavet andet end at skrive til administrationer, til advokater, de andre ejere, som har været lige så uheldige at købe en lejlighed i samme ejerforening som os. Al den tid jeg egentlig kunne bruge på at skrive noget for mig selv, giver jeg til andre. De tænker: "Dorthe ordner det." Jeg skriver stolpe op og ned og kæmper en kamp som en enmandshær via skriften.

Jeg får CHAT GPT til at optimere teksten, så den er steril og blottet for følelser. Jeg har lært ikke at rutte med følelserne, når jeg skriver til bureaukratiske instanser i Tyskland, tage de nøgterne briller på og insistere på min ret.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde, og jeg har virkelig ingen anelse om, hvor eller hvornår det ender.

2025 bød på en lille pustepause, men også kun minimal. Og 2026 er bare det ene hårde slag i maven efter det andet. De første seks måneder:

Vandskade 1

Vandskade 2 og rådne spær

En administrator, der insisterer på, at vi skal betale for ting, vi ikke er skyld i

2 måneder uden varmt vand

Rotter

Sætningsskade fra kælder til kvist

Høj kontaminering af Legionellabakterier i vandet

Der er nok at se til og skrive om i dette hus. Det skal som bekendt blive skidt, før det kan blive godt. Bare det bliver lige så godt, som det var skidt. Så vil jeg se tilbage på dette som blot et fjernt minde, jeg kan grine af. "Kan du huske dengang?"

Jeg ser frem til den dag.